Kurser og kompetenceudvikling

Uanset faglig baggrund har man brug for at vide nok om jura til at se, hvornår det indgår i opgaven.

Derfor tager vores undervisning afsæt i deltagernes opgaver og den virkelighed, reglerne skal fungere i.

Målet er ikke, at alle skal blive jurister. Det er, at deltagerne får en juridisk forståelse, de kan bruge i deres egne opgaver.

Forskellige behov kræver forskellig undervisning

Nogle gange er der brug for et overblik, der gør en ledergruppe bedre i stand til at få øje på de juridiske problemstillinger. Andre gange er der behov for at gå tættere på bestemte sagstyper som dispensationssager eller at arbejde med, hvordan en sag faktisk håndteres fra begyndelse til slut.

Derfor tilbyder vi undervisning i forskellige formater, som tilpasses jer og det, deltagerne skal have med sig.

01

Inspirationsoplæg

Et inspirationsoplæg giver bestyrelser og ledergrupper en introduktion til den juridiske ramme, der gælder for uddannelsesinstitutioner, og til de juridiske problemstillinger, de kan møde i deres arbejde.

Målet er at give deltagerne et overblik – også over det, de måske ikke vidste, at de havde brug for at vide.

Typisk ca. 1 time.

02

Workshop

Fra overblik til fælles forståelse

En workshop giver mulighed for at gå tættere på de juridiske spørgsmål, der er relevante for jer.

Måske har I brug for at dykke ned i et bestemt forvaltningsretligt emne. Det kan fx være aktindsigt eller disciplinærsager. Måske har I brug for, at en leder- eller medarbejdergruppe får et fælles fagligt udgangspunkt.

Vi sætter reglerne ind i den sammenhæng, hvor de skal bruges. Det giver deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, afprøve deres forståelse og få et fælles juridisk sprog, de kan tage med videre.

Typisk 3-4 timer.

03

Kursusforløb

Når viden skal bruges

Her får deltagerne gennem praktiske eksempler og øvelser mulighed for at gå i dybden med sagsbehandlingsreglerne og spørgsmål som: Hvornår er der egentlig tale om en sag? Hvordan begrunder man en afgørelse? Og hvornår skal der gives klagevejledning?

Målet er, at deltagerne bliver klædt på til at kunne navigere i de juridiske spørgsmål, de møder i opgaveløsningen – og til at vide, hvornår de skal række hånden op.

Undervisning med afsæt i jeres virkelighed

God juridisk undervisning begynder efter vores opfattelse ikke med en gennemgang af paragraffer.

Den begynder med det, deltagerne skal kunne bagefter.

Derfor tilrettelægger vi undervisningen med afsæt i målgruppen, deres opgaver og den sammenhæng, reglerne skal bruges i.

Juraen er den samme. Men hvad man har brug for at vide om den – og hvor dybt man har brug for at gå – er forskelligt.

I kender jeres virkelighed. Vi kender juraen. Undervisningen bygger bro mellem de to.

Fortæl os, hvad deltagerne skal have med sig. Så finder vi sammen det rigtige format.